Vedtægter

Golden Angels Cheerleders vedtægter

§ 1 Navn og hjemsted
Stk. 1: Foreningens navn er Golden Angels Cheerleaders [GAC], og er stiftet 1. november 2017.
Stk. 2: Foreningens hjemsted er Tårnby Kommune.


§ 2 Formål

Foreningen har til formål at fremme medlemmernes interesse i at dyrke idræt i form af
Cheerleading. Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen
og fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen gennem
folkeoplysende aktiviteter. Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag.


§ 3 Tilhørsforhold til andre organisationer

Stk. 1: Foreningen er tilsluttet Dansk Amerikans Fodbold Forbund - DAFF under Danmarks
Idrætsforbund - DIF og er underlagt disse organisationers regler og bestemmelser.


Stk. 2: Indmeldelse og udmeldelse af DAFF er et generalforsamlingsanliggende.


§ 4 Medlemsforhold

Stk. 1: Som aktivt medlem kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål.


Stk. 4: Ethvert aktivt medlem har ret til at anvende foreningens faciliteter og deltage i foreningens
aktiviteter og tilbud samt til demokratisk medindflydelse på foreningens forhold efter disse

vedtægter. For udøvelse af stemmeret på generalforsamlingen gælder bestemmelsen i § 7, 
stk. 4.


Stk. 5: Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser.
Medlemmerne er endvidere forpligtet til at overholde de regler og bestemmelser, som er fastsat af en organisation, som foreningen er tilsluttet.


Stk. 6: Klubbens aktive medlemmer må ikke uden bestyrelsesens forudgående accept deltage ved
andre klubbers træninger, konkurrencer og samlinger.


Stk. 7: Anmodning om medlemskab behandles af bestyrelsen, og medlemsskabet gælder fra, at
bestyrelsen har oprettet det. Bestyrelsen kan kun afslå medlemskab, såfremt der foreligger en
særlig begrundelse herfor. Afslag på medlemskab, dog ikke som følge af venteliste, kan kræves
indbragt for generalforsamlingen af den, der har fået afslag. Anmodning herom skal fremsættes
inden fire uger efter, at afslaget er meddelt. Anmodningen behandles på førstkommende
generalforsamling.


Stk. 8: Udmeldelse sker skriftligt ved meddelelse til bestyrelsen. Udmeldelse kan ske med løbende
måned + 1 måneds varsel. Alle økonomiske mellemværender opgøres og betales ved udmeldelse.
2 af 6


§ 5 Kontingent

Stk. 1: Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Der kan fastsættes forskellige kontingenter
for konkrete grupper af medlemmer, herunder aldersbestemt kontingent for aktive, og eventuelt
helt eller delvist frikontingent for grupper af trænere. Endvidere kan bestyrelsen fritage et medlem
for kontingentbetaling, såfremt særlige forhold taler for det.


Stk. 2: Bestyrelsen opkræver kontingent og fastlægger betalingsterminer og opkrævningsform.


Stk. 3: Såfremt et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, og ikke har betalt efter at være blevet
rykket, slettes den pågældende som medlem. Sådant ophør af medlemskabet kan ikke kræves
indbragt for generalforsamlingen.


Stk. 4 : Som passivt medlem/støttemedlem af foreningen betales kontingent, som fastsættes af
generalforsamlingen. Kontingent opkræves 1 gang årligt og kan ikke opsiges i kontingentperioden.
Passive medlemmer/støttemedlemer har ikke stemmeret på generalforsamlingen.


§ 6 Udelukkelse og eksklusion

Stk. 1: Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan
ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke
opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører.


Stk. 2: I sager om midlertidig udelukkelse og eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt,
inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at
bestyrelsens afgørelse prøves på førstkommende generalforsamling, og sagen sættes på
dagsordenen som et særligt punkt. Såfremt den ekskluderede ønsker at bruge denne mulighed,
skal anmodning herom fremsættes til bestyrelsen inden fire uger efter, at eksklusionen er meddelt.
Bestyrelsens afgørelse om eksklusion gælder, selvom den er krævet indbragt for
generalforsamlingen, medmindre bestyrelsen bestemmer andet.


Stk. 3: Generalforsamlingen kan godkende bestyrelsens beslutning om eksklusion med almindeligt
flertal.


Stk. 4: Såfremt et ekskluderet medlem senere anmoder om optagelse i foreningen, afgør
bestyrelsen spørgsmålet.


§ 7 Ordinær generalforsamling

Stk. 1: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender, medmindre
andet fremgår af disse vedtægter.


Stk. 2: Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af maj måned.


Stk. 3: Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst seks ugers varsel ved ved opslag og
meddelelse på Facebook og e-mail til alle medlemmer med kendt e-mail adresse. Indkaldelsen
skal indeholde tid og sted og foreløbig dagsorden, samt oplysning om, at forslag fra medlemmer
skal være fremme hos bestyrelsen senest fire uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen kan selv
fremsætte forslag. Endelig dagsorden udsendes senest to uger før generalforsamlingen på samme
måde som indkaldelsen, og den endelige dagsorden skal indeholde oplysning om de forslag, som
3 af 6
skal behandles, de valg, der skal foretages, og regnskab og andre bilag til dagsordenen skal
medfølge.


Stk. 4: Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt personer
bestyrelsen har inviteret. Stemmeret har alle medlemmer, der har været medlem af foreningen i
mindst to måneder og ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt
fremmøde. Børn og unge kan, fra de er fyldt 15 år, selv udøve medlemsrettighederne, herunder
stemme på generalforsamlingen. Stemmeretten for medlemmer under 15 år udøves af en
forælder.


Stk. 5: En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.


Stk. 6: Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke
må være medlem af bestyrelsen.


Stk. 7: Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Til vedtægtsændringer og beslutning om
opløsning kræves dog kvalificeret flertal, jf. §§ 13 og 14. Ved personvalg er den valgt, der opnår
flest stemmer.


Stk. 8: Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år. Valgbar som revisor er ethvert
medlem, der er fyldt 18 år.


Stk. 9: Dirigenten afgør spørgsmål om afstemninger. Dirigenten kan bestemme skriftlig afstemning.


Stk. 10: Bestyrelsen sørger for, at der tages referat over generalforsamlingens beslutninger.
Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.


§ 8 Dagsorden for ordinær generalforsamling

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Aflæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab for det forløbne år
4) Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens forslag til kontingent og budget for det
kommende år
5) Behandling af indkomne forslag
6) Valg til bestyrelsen


I lige år vælges:
• 4 bestyrelsesmedlemmer
• 1 suppleant (1 år)
• 1 forældrerepræsentant (1 år)


I ulige år vælges:
• 3 bestyrelsesmedlemmer
• 1 suppleant (1 år)
• 1 forældrerepræsentant (1 år)
7) Valg af en revisor
8) Eventuelt
4 af 6


§ 9 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal
indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for
bestyrelsen fremsætter krav herom med angivelse af det emne, som kræves behandlet.


Stk. 2: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at kravet er modtaget.
Indkaldelse skal ske med mindst to ugers varsel. Reglerne om indkaldelsesmåde og
generalforsamlingens gennemførelse gælder i øvrigt på samme måde som for ordinær
generalforsamling.


§ 10 Bestyrelsen

Stk. 1: Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller
enkeltstående opgaver.


Stk. 2: Bestyrelsen består af 8 medlemmer, 1 suppleant og 1 forældrerpræsentant. Bestyrelsen
konstituerer sig selv, og foretager fornøden fordeling af opgaverne. Alle valg sker på ordinær
generalforsamling for to år. 5 medlemmer i lige år og i ulige år vælges 3 medlemmer. Én suppleant
og èn forældrerepræsentant vælges hvert år for et år. Såfremt en suppleant indtræder i
bestyrelsen, skal den pågældende bestyrelsespost besættes ved valg på den førstkommende
ordinære generalforsamling. Suppleant og forældrerepræsentant har ikke stemmeret i
bestyrelsen.


Stk. 3: Bestyrelsen kan selv fastsætte en forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
mindst 5 medlemmer er til stede. Der udarbejdes referat af bestyrelsens møder.


§ 11 Regnskab og revision

Stk. 1: Foreningens regnskabsår er kalenderåret.


Stk. 2: Bestyrelsen udarbejder årsregnskab. Regnskabet skal indeholde resultatopgørelse over
driften samt status. Dette regnskab revideres og skal godkendes af generalforsamlingen.


Stk. 3: Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgte revisor. På hver ordinær
generalforsamling vælges én revisor for to år.


Stk. 4: Revisorerne skal hvert år gennemgå årsregnskabet og påse, at det er regnskabsmæssigt
korrekt, og at indtægter og udgifter er udtryk for rimelige dispositioner. Revisorerne skal forsyne
årsregnskabet med en påtegning. Revisorerne har til enhver tid adgang til at påse bogføring og
foreningens beholdninger.


§ 12 Tegningsret og hæftelse

Stk. 1: Foreningen tegnes af formanden sammen med et bestyrelsesmedlem eller af tre
bestyrelsesmedlemmer.


5 af 6
Stk. 2: Bestyrelsen kan meddele et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på
vegne af foreningen.


Stk. 3: Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler foreningen. Bestyrelsesmedlemmer hæfter heller ikke for disse forpligtelser.


§ 13 Vedtægtsændringer

Stk. 1: Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer er for forslaget.


Stk. 2: Vedtagelse af fusion med en anden forening afgøres efter reglerne om vedtægtsændringer.


§ 14 Opløsning

Stk. 1: Beslutning om foreningens opløsning kræver vedtagelse på to på hinanden følgende
ekstraordinære generalforsamlinger. Der skal mindst være seks uger mellem de to
generalforsamlinger. Til vedtagelse af opløsning kræves, at mindst to tredjedele af de afgivne
stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger.


Stk. 2: På den afsluttende generalforsamling skal træffes beslutning om, hvilke almennyttige formål
foreningens formue skal anvendes til. Ingen medlemmer kan få andel i formuen.


Stk. 3: Til at forestå opløsningen af foreningen vælger den afsluttende generalforsamling to
personer til at gennemføre alle nødvendige dispositioner.